DIY lampe

Den kreative Nanna Foyn Berg har lavet masser af DETALE projekter gennem årene, blandt andet det smukke, organisk-formede spisebord. I dette blog post tager vi dig med igennem processen i at lave en DIY-lampe med masser af personlighed ved brug af KABRIC.

Med visionen i tankerne, inspireret af en dyr bordlampe hun allerede havde i sit hjem, ville Nanna lave sin egen version af den. En klassisk drinks dispenser fra IKEA ville give hende de helt rigtige mål og form, skruelåget ville være perfekt til at bore et hul igennem og dispenser tappen var nem at skrue af.

I dette projekt, blev en gammel bordlampe skilt ad for at genbruge fatningen og ledningen til den nye lampe. For at forbinde fatningen til den nye lampe blev der boret et hul i låget af drinks dispenseren, før tappen blev fjernet og ledningen blev trukket gennem glas dispenseren og låget. Tjek for en sikkerhedsskyld, at lampen virker før KABRIC påføres.

Nu er det tid til at give den nye lampe et cool og rustikt look.

For at udligne glas dispenserens struktur valgte Nanna at påføre 5 lag af KABRIC Cava ved skiftevis at bruge en pensel og en spartel, samt gøre sig umage med at dække både låget og bunden af lampen. For at få lampen til at fremstå rustik og brugt, blev Hazel duppet på et allerede tørt lag af Cava, ved hjælp af en pensel.

Vær tålmodig og sørg for, at hver lag med KABRIC er ordentligt tørt før du påfører næste lag. Slib derefter hele dispenseren med sandpapir korn 180 for at gøre den helt fin og jævn. For at få lampen til at virke lidt mere jævn og lysere i farven, blev dispenseren ”whitewashed” med en våd klud duppet i KABRIC Cava.

”Resultatet var bedre end jeg havde forventet. Jeg laver mange DIY-projekter, men dette var nok mit mest kreative projekt, samt det bedste resultat”

Siger: Nanna Foyn Berg

Når lampen er helt tør, påføres DETALE Topcoat eller Strongcoat for at forsegle malingen samt gøre den mere holdbar og vaskbar over tid. Derefter er du klar til at sætte lampen sammen og nyde resultatet af dit DIY-projekt.

Se hele processen på Nannas Instagram-profil under højdepunktet 'Lampe DIY'. Du kan også se, hvordan Nanna har skabt sit eget DIY-spisebord i en smuk organisk form herunder.